Skan mig. Det' gratis!


Vi blev trætte af dummebøder for at købe billetter
Danmark bugner af koncerter, oplevelser, fester og forestillinger. Nogle events er dyre, nogle billige mens andre er helt gratis. De fleste af os har ikke noget imod at betale for den vare, vi får. Uanset om dette er en koncert, en festival eller et rugbrød. Men hvem synes, at det er fair at skulle betale for at få lov til at købe oplevelsen? Ville du betale 30 kr. for at få lov til at købe et rugbrød til 20? Nej vel? Hvorfor skal det så være anderledes med billetter? Når man køber en billet, burde den koste det, billetten koster, og ikke 10, 20 eller 30 kr. mere pga. obskure gebyrer, man på ingen måde har nogen glæde af.

Ovenstående tanke er drivkraften bag TicketEasy. Vi er fem musik- og livselskende mennesker, der mener, at det ikke længere kan være rimeligt, at man skal betale gebyrer for at få lov til at købe billetter. Derfor har vi etableret TicketEasy, som en helt og aldeles gratis og gebyrfri billet.

Er det virkelig gratis?
Ja, det er det. Uanset om du køber en billet eller 10 for den sags skyld.

Hvordan kan det lade sig gøre? Har I en stor pengetank, I deler ud af, eller er I bare dumme?
Vi holder stædigt fast i, at gebyrer er unødvendige! Men for betalingsarrangementer beholder vi 2 % af billetprisen til at d√¶kke omkostningerne til driften. Så enkelt er det.

P.S: Vi har ikke noget imod at andre billetudbydere opfatter os som dumme, fordi vi demonstrerer, at gebyrer er en unødvendig, usmagelig og uetisk måde at malke folk på. ;-)

Det med småt
Vi har ingenting med småt, ingen efterregninger eller andre selvopfundne undskyldninger for at forlange penge for noget, der ikke har med selve begivenheden at gøre. Det eneste, du kan opleve at skulle betale for, er kortgebyr eller bankoverførselsgebyr (omkring 1,5 kr.), som vi ikke er herre over. Den dag banker og kreditkortfirmaer finder ud af, at gebyrer ikke burde høre til i det 21. århundrede, holder vi en fest.